Menu

Nyt træner set-up hos Kvindeserie Vest

image
19. juli 2024 kl. 22:41

Vi er glade for at kunne præsentere det nye træner set up for vores KV1 – Kvindeserie Vest hold.

Ny cheftræner for holdet er Finn Bendorf.

Finn er ikke ny for pigerne da han de sidste 2,5 år har været assistenttræner. Så Finn kender truppen rigtig godt og kan bygge videre på det arbejder som allerede er i gang, samt udbygge det endnu mere på. Vi er sikker på at med Finn i førersædet kan han styrke vores værdier, spille system og forståelse, samt sikre den fortsatte udvikling for holdet, men også for den individuelle spiller.

Men Finn skal ikke gøre det alene og derfor er vi er glade for at byde velkommen til Laura Lindhardt som bliver ny assistenttræner.

Laura har tidligere selv spillet 1. division for Vejle Boldklub, så hun kender klubben rigtig godt. Laura blev knæskadet og det satte en stopper for hendes aktive spillekarriere, men på sidelinjen kan hun helt sikkert gøre en forskel og bidrage med nye kompetencer og perspektiver.

Vi er utrolig glade for at få Laura med på holdet. Nu starter arbejdet med at få truppen klar til den nye sæson hvor fodbolden selvfølgelig har fuld fokus, men det skal krydres med sociale arrangementer, for at skabe et elitært niveau med plads til smil på læben. Fodbolden skal være et frirum i en presset hverdag.

For at sikre både det sportslige og det sociale har vi på holdet også fået teamchef Christina Bendorf, som kommer til at tage sig af det praktiske i hverdagen og til kampe.

Træningen starter op i uge 30.

Samtidig har vi sagt tak for denne gang til Jørgen Tand Sørensen som har stået i spidsen for pigerne de seneste 2 år, og vi vil gerne sige tak for din dedikation og indsats for holdet. God vind videre.

Cheftræner - Finn Bendorf - 51351382
Ass. træner - Laura Lindhardt - 29164160
Teamchef - Christina Bendorf - 20984443
Sportschef - Benny Gylling - 26167449

Luk