Menu

Opstart og kampene i serie 3

21. september 2015 kl. 21:48

Opstart og kampene i serie 3

Vi har haft en utrolig svær opstart med serie 3, da vi før sommerferien mistede et helt hold. Træningskulturen har været fraværende længe, så den arbejder vi hårdt på at få genoprettet i samarbejde med serie 2. Derfor træner de to hold også sammen, da serie 3 truppen ikke er stor nok til at kunne træne alene.  Vi vil fremadrettet fortsat kæmpe med at få flere spillere til træning, således vi på et tidspunkt kan have to serie trupper, der træner hver for sig.

Den massive afgang og den hårde opstart kan tydeligt ses i tabellen hos os. Her ligger vi pt sidst med 4 point for 8 kampe, og en målscore på 9-52. Dette skal ses i lyset af den utrolig smalle trup, det har derfor været umuligt at få spillet et hold sammen. Holdet til weekenderne har primært bestået af få serie 3 spillere, spillere fra u19, serie 2 spillere der ikke spiller med førsteholdet og oldboys spillere. Overordnet er jeg tilfreds med indstillingen til kampen og vi har også været fint med. Desværre lider vi under at spillernes form er mindre god, og at vi ikke har nogen centrale forsvarsspillere. Vi har dog formået at stille hold hver eneste weekend, hvilket er det vigtigste lige nu.

Luk