Menu

Vejle Boldklub: Pokalfinale og afskedskamp for U16-trænerteamet Rasmussen & Skau

image
19. juni 2019 kl. 07:42

 

Onsdag d. 19/06-19 spiller Vejle Boldklubs årgang 2003 pokalfinale for U16-drenge i Jylland. Udover at være punktum for sæson 2018/19 markerer kampen også en afsked til trænerteamet, der har haft ansvaret for U16-afdelingen i Vejle Boldklub de seneste tre sæsoner.

Trænerteamet

Cheftræner Frank Rasmussen holder en velfortjent pause fra rollen som klubtræner, for at samle ny inspiration og indtryk. Han vil uden tvivl være at spotte på diverse fodboldbaner rundt omkring – bare ikke som holdansvarlig træner for en stund. Ved siden af fodbolden er Frank forstander for Vejle Idrætsefterskole, far til tre, hvoraf den yngste spiller i Vejle Boldklubs U12-U13 pigeafdeling.

Assistenttræner Malte Skau skal efter sommerferien overgå til rollen som Chef Scout for den yngste del af ungdommen i Vejle Boldklubs talentafdeling, hvor fremtidens profiler skal spottes. Han ser frem til at prøve kræfter med fodbolden i en ny rolle, hvilket byder på andre udfordringer i klubben. Når han ikke er på banerne, arbejder han indenfor IT-branchen og er familiefar med to børn; her spiller hans datter fodbold i Vejle Boldklubs U5-U8 pigeafdeling.

Pokalfinale som sidste kamp

Trænerne har aftalt, at de vil gøre alt hvad de kan, for at slutte godt af med en sejr og pokal til holdet, spillerne og Vejle Boldklub! Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at støtte holdet og klubben til pokalfinalen, som spilles kl. 18.30 på Vejle Stadion onsdag d. 19/06-19 (gratis entré).

Statistikafsnit

Tre årgange nåede at være aktive under træner-duoen – her er lidt statistik samlet:

All time topscorer under trænerteamet (mere end 10 mål*):

  • 19 mål – Christoffer Simonsen (2002) & Malte Bækgaard (2003)
  • 18 mål – Mads Christiansen (2002)
  • 14 mål – Emil Sand (2001)
  • 13 mål – Simon Bjerrum Jørgensen (2003)
  • 12 mål – Mikkel Kraul (2002) & Bathugan Öksum (2003)

All time assist-maker under trænerteamet (mere end 10 assists*):

  • 15 assist - Mads Christiansen (2003)
  • 11 assist – Anton Stage Nielsen (2002) & Frederik Mølgaard (2003)

Meritter

  • Sølv til Jysk/Fynsk Mesterskab U16 Liga 1 2016/17 (årgang 2001)
  • Sølv til Jysk/Fynsk Mesterskab U16 Liga 1 2016/18 (årgang 2002)
  • Guld til Nørhalne Elite Cup U16 Eliterækken 2018 (årgang 2002)
  • Guld/Sølv til U16 Pokalfinalen 2018/19 (årgang 2003)

Kampstatistik (DBU Turneringskampe, Nørhalne Elite Cup og Pokalkampe*)

  • Vundne kampe: 56
  • Uafgjorte: 7
  • Tabte: 16

Sejrsprocent: 70,89%

*Træningskampe samt pokalfinalen 2019 ej medtaget.

 

Luk