U16 Drenge Liga 1 vandt 1-0 over DBU U23 Kvindelandsholdet – Vejle Boldklub
U16 Drenge Liga 1 vandt 1-0 over DBU U23 Kvindelandsholdet – Vejle Boldklub
Landstræneren for DBUs Kvindelandshold, Lars Søndergaard, var sammen med sin assistenttræner Katrine S. Pedersen på besøg i Vejle onsdag d. 22/08-18. Det var de sammen med Kvindelandsholdets U23 trup, hvor de spillede en træningskamp mod Vejle Boldklubs U16 Drenge Liga 1 på kunstgræsbanen ved Vejle Idrætsefterskole.
Lars Søndergaard har tidligere været cheftræner for AaB, Viborg FF, SønderjyskE her i Danmark samt i de østrigske klubber Red Bull Salzburg (dengang som SV Austria Salzburg), Grazer AK samt Wacker Tirol Innsbruck, mens at Katrine, der også er efterskolelærer og fodboldtræner ved pigernes fodboldlinje på VIES, har spiller over 200 landskampe for Danmark.
Kampen blev med afviklet med dommertrio samt over 3 x 20 minutter. Der var gang i kampen lige fra starten, for selv der intet andet end æren (samt en kage på efterskolens lærerværelse) var på spil, så kunne det godt ses, at begge mandskaber gik efter at få mest mulig ud af kampminutterne. Et sted mellem 70-80 tilskuere var mødt frem på sidelinjen for at følge begivenhederne.
Første halvleg var en meget lige affære, uden de store chancer i nogle af enderne. Der blev til både anden og tredje halvleg skiftet godt med spillere, så det blev til minutter i bentøjet hos så mange som muligt. Anden halvleg bød på spildominans hos U23 Landsholdet, der taktisk trumfede de unge drenge i løbet af disse 20 spilminutter.
Efter to ud af de tre spillede halvlege stod der stadig 0-0 og i pausen mod tredje halvleg blev der fra hjemmeholdets side appelleret til at spille meget mere direkte og konstant true bagrummet hos kvinderne. Dette mere direkte skifte i spillestilen gav masser af chancer til Malte Bækgaard, Reda Tariq og ikke mindst Batughan Öksüm, der har vist sig som en flittig målscorer i de seneste kampe. Men chancerne blev enten reddet og afslutningerne var ikke kvalificerede nok, hvorfor tilskuerne, efter et mislykket straffespark fra VB-holdet, begyndte med et glimt i øje at snakke om, at der efterhånden ”lugtede meget brændt” på banen, med de store chancer, som ikke blev eksekveret.
I slutningen af kampen lykkedes det dog endelig, da netop Batughan Öksüm i sit femte forsøg endelig fik hamret bolden ind i nettaget til kampens slutstilling 1-0.
Tak til DBU Kvindelandsholdet for en god kamp.
Vejle Boldklub U16 Drenge Liga 1 vs. DBU U23 Kvindelandsholdet 1-0
- min. 1-0 Batughan Öksüm (assist Lukas Hove)
Vejle Boldklub U16 Liga 1 startede med følgende spillere:
- Nicklas Lærke Hansen
- Mathias Andersen
- Wilhelm Stage Olesen
- Magnus Damgaard
- Christian Jørgensen
- Jonas Duedahl (Future Vejle klub Bredballe IF)
- Frederik Mølgaard /Anfører (Future Vejle klub Skibet IF)
- Lucas Hove
- Batughan Öksüm
- Simon Bjerrum Jørgesen
- Gedeon Bisimwa
På bænken (alle indskiftet):
- Reda Tariq
- Atal Rahmani (Future Vejle klub Bredballe IF)
- Jacob Peetz (Future Vejle klub FB Fodbold)
- Malte Bækgaard (Future Vejle klub Bredballe IF)
- Joachim Kvejborg (Future Vejle klub Engum UI)
- Sebastian Hansen (Future Vejle klub Engum UI)
Trænere: Frank Rasmussen & Malte Skau
Træningskampe U16 Liga 1 efterårssæsonen 2018:
22/07: Vejle Boldklub vs. Seljord IL 4-1
23/07: Vejle Boldklub vs. Bryne FK 10-0
24/07: Vejle Boldklub vs. Skarphedin Fotball 6-0
24/07: Vejle Boldklub vs. FK Toten 3-0
25/07: Vejle Boldklub vs. Lervik IF 3-0
25/07: Vejle Boldklub vs. Skagen IK 3-1
26/07: Vejle Boldklub vs. Notodden FK 1-2
09/08: Vejle Boldklub vs. AC Horsens 2-0
12/08: Vejle Boldklub vs. Herning Fremad 9-0
14/08: Vejle Boldklub vs. Vejle Boldklub U17 Liga 1 3-2
22/08: Vejle Boldklub vs. DBU U23 Kvindelandsholdet 1-0
Kampe |
Vundet |
Uafgjort |
Tabt |
Mål for |
Mål imod |
Målscore |
11 |
10 |
0 |
1 |
45 |
6 |
+39 |