Menu

U15 Drenge Liga i en uafgjort topkamp mod Brøndby IF

image Vejle Boldklub U15 Liga og Brøndby U15 Liga ønsker hinanden go' kamp
16. oktober 2019 kl. 20:58

U15 Drenge Liga i en uafgjort topkamp mod Brøndby IF

Der var topfodbold på menuen i VB Parken onsdag d. 16/10-19, hvor nummer 3 i den bedste nationale U15 fodboldrække, Vejle Boldklub, tog imod nummer 4 fra samme række, Brøndby IF.

Holdene mødte senest hinanden i sommers til finalen i dette års Brøndby Cup, hvor det blev til en klar sejr til det gul-blå påklædte hjemmehold, mod et da noget slidt VB-hold.

Højt tempo fra start

Lige så snart at dommeren fløjtede til start, blev der spillet frisk til hos begge hold. Der var højt tempo, hurtige pasninger og stort engagement hos alle drengene på banen. De største chancer til hjemmeholdet i første halvleg kom til først til Jonathan Mathys, som sendte bolden på overlæggeren og senere til Theo Laursen, der fik sendt en hilsen på stolpen. For udeholdet var det Michale Opoku, der havde en flot halvflugter over mål samt en større afbrænder efter en god tværspilning fra Kean Tran.

0-0 ved halvleg, men dog ikke mangel på chancer eller godt spil. Der blev uddelt ét gult kort i denne halvleg til hjemmeholdets hattrick-helt fra seneste kamp mod Esbjerg FB, Rasmus Lundsgaard, efter en hård duel om en løs bold nær udeholdets felt.

Tæt kamp

I anden halvleg fortsatte det høje tempo, hvilket gjorde, at drengene hos begge hold så småt begyndte at løbe tør for energi og spillet dermed blev mere tilfældigt hen mod kampens sidste kvarter. Det blev til omstilling på omstilling hen mod slutningen, hvor Michale Opoku igen stod for udeholdets største chance efter et kiks hos hjemmeholdets bagerste geled. Det blev til lige ved og næsten for begge hold og en underholdende kamp i højt tempo endte derfor som den startede 0-0.

For hjemmeholdet kan hele holdet roses for en god fight mod slutningen og en engageret, energisk indsats i resten af kampen, med mange fine tekniske detaljer undervejs. Lasse Flø spillede en stor kamp for hjemmeholdet på sin plads som højre stopper og han virkede til at være her-der-og-alle-vegne, da det brændte lidt på til sidst.

Hjemmeholdet stillede med følgende spillere:

  • Nikolaj Bertelsen (Future Vejleklub, Bredballe IF)
  • Lasse Flø (Future Vejleklub, Hedensted IF)
  • Simon Aas Larsen (Future Vejleklub, Bredballe IF)
  • Lukas Henriksen (Future Vejleklub, Bredballe IF)
  • Jonathan Mathys
  • Rune Grønnemark Jensen
  • Theo Laursen (Future Vejleklub, Bredballe IF)
  • Silas Valbak (Future Vejleklub, Hedensted IF)
  • Rasmus Lundsgaaard
  • Tamim Aslami
  • Victor Snoghøj (Future Vejleklub, Vinding SF)

Udskiftere (alle benyttet):

  • Maks Kristensen (Future Vejleklub, Vinding SF)
  • Lucas Steen Nielsen (Future Vejleklub, Hover IF)
  • Marcus Andersen (Future Vejleklub, Vinding SF)

Tak for en god kamp til gæsterne fra Brøndby IF og tak for opbakningen til de cirka 70 tilskuere, som var mødt op til Bane 3K i VB Parken.

Luk