Menu

Stort U9 netværksstævne i VB Parken

Thomas Foged, Peter Lund
19. april 2015 kl. 07:32

150 børn fra 2006-årgangen samlet til netværksstævne i VB Parken

På en usædvanligt vindstille (!) og solskinsrig dag i VB Parken, var der lørdag d. 18. april samlet i alt 22 hold på 2006-årgangen til Netværksstævne. Netværket er etableret tilbage i 2012 som et samarbejde mellem 6 klubber på 2006-årgangen, og har til hensigt at sikre gode kampe på alle niveauer for klubbernes spillere gennem jævnlige stævner.

 I dag tæller netværket 9 klubber, og der inviteres ind imellem nye til de enkelte stævner.

Lørdag var følgende klubber sat i stævne i VB Parken: Gauerslund, Stensballe, Hedensted, ATI Fodbold (Tjørring), Bredballe, Egebjerg, Engum/Daugaard, Jelling, Middelfart og VB.

I alt blev der afviklet 34 kampe på de 3 5-mandsbaner på tværs af A-, B- og C-rækker.

Med ca. 150 deltagende børn og tilhørende forældre var der god aktivitet på såvel baner som i klubhuset, og det blev en rigtig god dag med mange jævnbyrdige kampe.

Tak til alle fremmødte for en rigtig god dag.

Luk