Menu

Flot efterårssæson for U-11 endte i sand jubel

Anders og Camilla Schytz
14. december 2014 kl. 19:45

Topresultater til U-11 årgangen

Et flot efterår af VB’s U-11 A drenge. Havde der været en officiel tabel fra DBU’s side, var VB’s U-11 A drenge nemlig blevet nummer 1 i deres pulje. Glæden var også stor hos U-11 B drengene der blev en flot toer i deres DBU-pulje.

To meget flotte resultater fra VB’s U-11 årgang. Disse drenge flytter sig hele tiden på alle felter, og de vil hele tiden gerne lære nye facetter af fodboldspillet.

 

VB’s U-11A videre i Champions League

En flot solrig lørdag formiddag i VB-parken d. 06.12.14 blev det slået fast, at VB’s U11A mandsskab er videre i den bedste halvdel af Champions League. Champions League er en stærkt besat vinterturnering for U-11 A hold. Med den videre deltagelse betyder det at VB’erne skal kæmpe om de sjove placeringer fra 1-16 i det nye år.

 

VB mødte i første kamp et godt Kolding IF mandskab, hvor VB fortjent tabte med 4-1. Kolding IF var bedre, og vi var ikke klar. I dagens anden kamp, mødte VB Blåbjerg fra Vestjylland. VB gik til kampen med en helt anden indstilling. Denne kamp skulle vindes. Kampen starter dog med en Blåbjerg scoring efter en flot udført kontra. Efter scoringen, står der VB på menuen og drengene kører Blåbjerg rundt – dog uden scoringer i 1. halvleg! Men i anden halvleg kom forløsningen så, da tålmodighed, fight og viljen til sejr udmøntede sig i 3 mål fra VB’s side. Dagens anden kamp endte dermed 3-1 til VB.  

 

VB’s U-11B videre i Europa League

En regnfuld og blæsende søndag morgen satte rammerne for VB’s Europa League drenge. I Europa League, der er en vinterturnering for B hold, skulle VB nemlig kæmpe om 1. pladsen i deres gruppe mod stærke Herning Fremad. Før den direkte gruppefinale, skulle VB’erne lige vinde deres kamp mod Team Midtjylland. Dette lykkedes med en 1-0 sejr – uden udskiftere. I den direkte gruppefinale mod Herning Fremad vinder VB med 5-3 efter at have været bagud med 3-1. Med dagens resultater har VB’s U-11 B drenge altså sikret sig førstepladsen i deres Europa League pulje. Flot arbejde skal der lyde til drengene på U-11 B, der gennem hårdt arbejde har opnået de meget fortjente og flotte resultater.

 

Super efterårssæson!

Efteråret 2014 har altså været et super et af slagsen for VB’s U-11 årgang. Med puljesejr i en stærkt besat DBU-turnering til U-11A og 2. plads til U-11 B samt videre avancement til både VB’s U11A og VB’s U-11 B i henholdsvis Champions League og Europa League, har vores efterårssæson budt på rigtig flotte resultater.

Vi vil gerne takke alle omkring holdene for en enestående opbakning. I har været fantastiske. En speciel tak til blæksprutten Brian.

Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

 

Anders og Camilla Schytz

Luk